Så fik vi sat de sidste huse og træer på plads, så Minibyen kunne genindvies. Først talte vores nye borgmester, Tomas Breddam, så hans afløser som formand for Teknik- og miljøudvalget (som driften af Minibyen sorterer under), Daniel Prehn, så havde formanden for Minibyens Venner, Finn Gaunaa ordet, og så genindviede borgmesteren modellen. Bagefter var der kaffe og kage. Og da Minibyen nu er på plads (med enkelte skønhedsfejl, vi vil rette op på), vil det også være slut med de ugentlige dagbøger.
Det sidste billede i glas og ramme viser den lille skare, der (medsamt et par, der ikke kunne deltage) har udført arbejdet. Holdet havde i dagens anledning gjort sig synlige med hvide kasketter anskaffet til lejligheden.